Mar 15, 2023
Den kosmiske stråling fra universet har til alle tider været et
vilkår for livet på Jorden.
Vi er måske ikke vant til at tænke på det, men Jordens magnetfelt
og atmosfære er med til at beskytte os mod de energirige partikler,
der konstant bombarderer kloden. Hvis vi i fremtiden rejser mellem
stjernerne eller endda bosætter os på fjerne planeter med en
svagere atmosfære, vil vi være udsat for langt større doser af
disse partikler, som vores kroppe næppe ville kunne holde til.
Men selvom vi er mere beskyttede på Jorden, er der stadig stråling,
der slipper igennem atmosfæren og henfalder ned mod jorden – og den
er også med til at forme vores liv på forskellige måder.
Den kosmiske stråling skaber nemlig den radioaktive kulstofisotop
C14, som alt liv indoptager fra atmosfæren, og hvis henfald gør det
muligt at datere arkæologiske fund.
Men det er ikke kun vores billede af fortiden, der kan ændre sig
ved hjælp af den kosmiske stråling – det er måske også vores egne
kroppe.
For kunne den kosmiske stråling, som det er blevet foreslået,
tænkes at være en væsentlig faktor til, at vores arvemateriale
muterer?
Til Bloom 2022 udviklede Christian Skjødt Hasselstrøm
kunstværket ’µ’, der indfanger den kosmiske stråling. I podcasten
går han, i dialog med partikelfysiker Jørgen Beck Hansen, i dybden
med værkets tilblivelse og den kosmiske strålings vilde
perspektiver.
Christian Skjødt Hasselstrøm er en kunstner og komponist,
der arbejder i spændingsfeltet mellem lyd, installation og
videnskab. I sine stedspecifikke og videnskabeligt inspirerede
værker undersøger han, hvordan vi sanser vores omgivelser – ofte
med afsæt i glemte teknologier.
µ var en totalinstallation skabt specifikt til Bloom af kunstneren
Christian Skjødt Hasselstrøm.
Jørgen Beck Hansen er lektor i eksperimental subatomar fysik ved
Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af landets
førende eksperter i kosmisk stråling.