Dec 5, 2019
Verdenshavene, ørkenerne, grænserne, konflikterne. Hvordan ser det hele ud 500 kilometer over Jordens overflade? Den første dansker i rummet, ESA-astronauten Andreas Mogensen, fortæller om, hvordan det er at se Jorden fra rummet – om ”The Overview Effect”, som rumskribenten Frank White kaldte det i 1987. For hvilket mentalt skift oplever astronauter, når de helt bogstaveligt ser Jorden som en del af et større hele? Og hvis Jorden blot er en lille ø i det store verdenshav, hvad vil det så sige at være menneske?
Podcasten er optaget af Caspar Haarløv.