Dec 1, 2021
Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke
enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og
Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at
diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store
uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som
spankulerede rundt i de nordeuropæiske skove og steppelandskaber
for omkring 100.000 år siden.
I dag kan det være svært at forestille sig, at store pelsklædte dyr
med stødtænder skulle have eksisteret på vores breddegrader. Bare
1.000 år efter den første kontakt med mennesker var dyrene næsten
helt væk, men både temperaturstigningernes påvirkning af deres
fødegrundlag og økosystemers kollaps kan også have haft indflydelse
på deres forsvinden.
I denne podcast redegør Willerslev og Svenning for deres
modstridende synspunkter og går hinandens forklaringer i bedene.
Lyt med, når de diskuterer forklaringsmodellerne igennem og giver
os et nyt perspektiv på istidsdyrenes forsvinden og vores egen
mulige andel i det. For hvad var den primære årsag til, at de store
uldne dyr forsvandt?