Preview Mode Links will not work in preview mode

Bloom


Jun 29, 2022

Grundstofferne går igen. De er byggesten i både vores kroppe, vores computere og naturen omkring os. Og selvom det er svært at begribe sammenhængen mellem kobber og datalagring, silicium og sårheling, så er grundstofferne altid til stede. 

Kunstneren Honey Biba Beckerlee undersøger i sin kunstneriske praksis de molekylære forbindelser mellem natur, kroppe og digitale teknologier. For hvordan får vi hold på grundstoffernes dans gennem vores hverdag og verden? Og kan man lave kunst af det silicium-holdige affald fra en mikrochip-fabrik?

For at nærme sig svaret på sine researchspørgsmål går Beckerlee i dialog med geologen Minik Rosing og graver sig dybere ned i spørgsmålet om, hvordan verdens flow af råmaterialer danner grundlag for liv, kunst og datastrømme.