Preview Mode Links will not work in preview mode

Bloom


Jul 13, 2022

Tomás Saraceno har som få andre sat luften, vi indånder, og jorden, vi står på, i forgrunden. Med ’The Aerocene Project’ og den aktuelle udstilling ’Event Horizon’ sætter Saraceno en ny ramme for vores forståelse af både atmosfæren og undergrunden – som elementer, der frem for at være genstand for forurening og ressourceudvinding kan sættes fri gennem kunsten.  

For i kunsten kan der skabes alternativer: Vi kan bo, bevæge os og i det hele leve på måder, der ikke udpiner jorden under os og luften over os og det er visionerne for en verden i tættere berøring med naturens processer, som driver værket og viser sig i Saracenos kunstneriske praksis. 

For Saraceno er samarbejde med alt fra forskere til oprindelige folk og edderkoppespind nøglen til en vej ud af verdens biodiversitets- og klimakrise, og i mange år har samarbejdernes tætte kontakt til hans omverden flyttet grænserne for hans kunst. Af Saracenos impuls til samarbejde opstod i 2015 organisationen ‘the Aerocene Foundation’ – et internationalt kunstnerfællesskab, som arbejder på at sænke karbonniveauet i luften og på at danne grobund for en mere etisk sameksistens mellem natur, mennesker og atmosfære.